By Simon Melhus
Bassisten i Bellami har altid heddet Pold. Som søn af Henning Pold, Kim Larsens bassist fra 1979 frem til 1995, har Jon Pold set den ikoniske sanger og sangskriver optræde flere gange end de fleste. I dag er han med til at udbrede Larsens sangskat til en ny generation af unge sammen med de originale Bellami-medlemmer Hans Fagt og Mikkel ’Ørva’ Håkonsson.
”Har du en bas, jeg kan låne? Det spurgte jeg min far om, kort tid efter jeg startede på Sankt Annæ Gymnasium. Og det var jo et åndssvagt spørgsmål,” siger Jon Pold grinende.
Jon Polds far – Henning Pold – er professionel musiker, kendt som Kim Larsens faste bassist fra 1979 frem til 1995, og derefter en samarbejdspartner på flere projekter frem til Larsens død, blandt andet filmmusikken til flere Erik Clausen film.
”Jeg har nok set min far optræde med Kim Larsen mere end 100 gange i min barndom. Jeg kan ikke rigtig skille koncerterne ad i mit hoved. De turnerede helt vanvittigt dengang. I midt 80’erne blev det til over 200 koncerter om året.”
Selvom det udefra lyder dumt, når Jon Pold som 16-årig spørger sin far om en bas til låns, så lå en fremtid som musiker ikke i kortene. Slet ikke som rytmisk musiker i hvert fald:
”Min far er uddannet på Det Kongelige Konservatorie i klassisk musik på kontrabas, og jeg startede selv på klaver som 5årig. Dengang var tanken, at jeg skulle være klassisk koncertpianist. Det der fyldte for mig, var wienerklassikerne, altså Mozart, Beethoven og Mendelssohn blandt andre. Den rytmiske musik kom først ind i mit liv senere, selvom Bellami på dette tidspunkt nok var på sit højeste. Både i forhold til succes, men også i deres kreative samarbejde.”
Fra Mozart til Metallica
Hvornår gik du fra den klassiske- til den rytmiske musik?
”Som 11årig kom der et slags præpubertært oprør fra min side. Jeg gad simpelthen ikke spille musik længere. Hvis du vil have progression som klassisk pianist, så kræver det utrolig meget øvelse. Det gad jeg ikke, og det førte til et par hårde samtaler med min far.”
Hvad ville du i stedet?
”Nok ikke så meget på det tidspunkt. Musikalsk var jeg mere interesseret i især grunge-bølgen, men også tungere bands som Metallica og Iron Maiden. Men jeg begyndte ikke med bassen, før jeg var 17 år gammel. Til en introdag på Sankt Annæ Gymnasium optrådte deres gymnasiekor, og der oplevede jeg en slags længsel. Jeg havde et fjernt minde om musik og tonaliteter, og pludselig ville jeg gerne spille og synge igen.”
Hvorfor bassen?
”På grund af min far, men ikke så meget fordi han selv spillede bas. Han tog mig med til en koncert med Level 42, et engelsk funkband. Mark King, deres forsanger og bassist, åbnede mine øjne for, hvad bassen kan. Det førte til at jeg, lidt forlegen, spørger min far om en bas. Han lånte mig hans hvide Musicman, og viste med et par begynder sange med Rolling Stones, Led Zeppelin og David Bowie. Så tog det ellers fart.”
Hvornår vidste du, at du også ville være musiker som din far?
”Det gjorde jeg efter min første professionelle koncert, altså den første lønnede koncert jeg spillede. På det tidspunkt er jeg 18 år, og jeg spiller i et orkester med nogle kammerater. Vi blev hyret til en privatfest, og vi øvede som vanvittige. Vi oplevede et sammenhold og en fælles dedikation til noget, som jeg ikke havde oplevet andre steder. Som musiker giver man rigtig meget af sig selv til hver koncert, og det er ikke altid nemt. Med bandet fik jeg en udvidet familie, som stod sammen om musikken og oplevelsen. Det er en vild og vanedannende følelse, og derfra vidste jeg, at musik altid ville være en enorm del af mit liv.”
Det helt rigtige hold
Jon Pold har siden sin første koncert som 18årig spillet bas og turneret med en lang række forskellige bands. Han har flere albumudgivelser bag sig, turneret i ind og udland, er blevet fremhævet i flere internationale medier for sine soloudgivelser. Han har komponeret filmmusik, og i juli 2019 blev han bassist og kapelmester i Chief 1’s band, hvor de blandt andet udgav hvad blev årets hit på P4 ”Alt er godt”. Sideløbende har han uddannet sig som fødevarekemiker og lærer og arbejder i dag som naturfagskonsulent ved siden af musikken:
”Kontrasten mellem hverdagen og musikken er god for mig. Min hverdag giver mig mulighed for at nyde musikken og omvendt. Til trods for min fars succes med Kim Larsen og Bellami, så var han også bevidst om hvor hård musikbranchen kan være. Derfor var det også vigtigt for ham, at mine søskende og jeg blev gode til andre ting end musik,” fortæller Jon Pold, og uddyber:
”Jeg troede i lang tid, at jeg på et tidspunkt skulle vælge mellem musik og et så at sige ”almindeligt liv”. Men det kommer jeg aldrig til. Som underviser møder jeg udfordringer og fortællinger, som giver erfaring til musikken og inspirerer mine tekster. Jeg mener helt sikkert, at man skal have noget andet i sit liv, inklusiv en tryg base. Det betyder noget.”
Først blev du bassist som din far, nu spiller du i det samme orkester – hvordan blev det til virkelighed?
”Ja, det er lidt sjovt. Det lå slet ikke i kortene for mig for blot et par år siden, jeg ville min egen vej og har fokuseret på min egen musikkarriere. Men til min fars 70års fødselsdag i 2021 var alle fra Bellami-tiden samlet for første gang i lang tid. Kim (Larsen red.) var død nogle år forinden, og der opstod et behov for at snakke om musikken. Ikke bare bagudrettet, men også om fremtiden. Hvad skal der blive af den her sangskat, nu når Kim er død? Et års tid efter blev jeg så ringet op af Ørva (Mikkel Håkonsson red.). Ham og Hans (Fagt red.) ville gendanne Bellami. Jeg fornemmede den samme seriøsitet, som jeg oplevede dengang til min første lønnede koncert og som jeg huskede fra min barndom. Jeg kunne ikke andet, end at sige ja.”
Hvilket råd har din far givet dig i forbindelse med gendannelsen af Bellami?
”At jeg skal forberede mig på at arbejde hårdt og dedikeret og at jeg skal nyde det. Han har i dag set flere af vores koncerter, og har endda selv været med et par gange som gæstesolist. Han tror på projektet. Han kan se hvor seriøse, vi er. Derfor er han sikker på, at vi er det helt rigtige hold til at fortsætte musikken.”
Hvordan er det at spille den samme musik som din far – men med 30års mellemrum?
”For mig er det en stor opgave og ære, at udbrede musikken fortsat. Lige siden jeg var barn, havde jeg en klar fornemmelse af, at min far var del af noget stort. Men jeg var teenager, før jeg forstod hvor meget musikken faktisk betød for andre mennesker. Med Bellami præsenterer vi musikken, præcis som den blev spillet i 80’erne. Til vores allerførste koncert med Bellami var der en del børn og unge. Nu får de også muligheden for at opleve en lille bid af musikhistorien, som ellers ikke ville være tilgængelig. Det synes jeg er noget helt særligt.”
Læs mere om Bellami her: https://bellami.nu/