Skip to main content

SÆLGER SØGES TIL MUSIKBRANCHEN

Simon Melhus

By Simon Melhus

juli 24, 2024

Vi søger en sælger, der kan varetage bookingen af en lang række af artister og shows, og som kan opbygge stærke relationer til nye såvel som eksisterende kunder og samarbejdspartnere. Dit primære fokus vil være det danske/skandinaviske marked, hvor vi ser et stort uudnyttet potentiale, som vi ønsker, du skal videreudvikle på til gavn for vores artister.

Om os:

CSB Island Entertainment er en af de førende showpromotors i Skandinavien. Vi producerer -, arrangerer- og koordinerer store koncerter og arrangementer i Danmark, og dertil repræsenterer vi artister og shows eksklusivt i Europa og resten af verden. Vores lokale og globale samarbejdspartnere stoler på os for vores pålidelighed og professionalisme. Vi vægter trivsel og højt humør i vores daglige arbejde. Vi tror på, at den bedste arbejdsindsats kommer fra glade og engagerede medarbejdere.

Om dig:

Vi forventer, at du kommer med en uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund indenfor salg, men ikke nødvendigvis fra musikbranchen, selvom det naturligvis vil være en fordel. Du har gode relationelle egenskaber med fokus på det langvarige og holdbare samarbejde. Du er ærlig og tillidsvækkende af natur.

Vi søger IKKE ”verdens bedste sælger”, som kan sælge sand i Sahara, men en person med gode menneskelige værdier i tråd med vores, som forstår, at en god handel tilgodeser alle parter.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling med start d. 2. september 2024.

Løn efter kvalifikation.

Læs mere om CSB Island Entertainment på www.csb.dk.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 4. august 2024.

Ansøgningen bedes sendes til direktør Kenneth Svoldgaard på ks@csb.dk

Til toppen