Queen Machine | Symphonian Rhapsody
Feat. Helsingborg Symfoniorkester
Oplev Queens ikoniske værker på en helt ny måde! I en ekstraordinær koncertoplevelse kombinerer Queen Machine energien fra verdens største rockband med den unikke magi fra symfoniorkestret. Den elektriske guitar spiller op mod strygerne, mens bas og blæsere fremhæver musikkens storhed, og trommer og slagtøj skaber dramatisk effekt. Glæd dig til en smuk, anderledes og kraftfuld levering af alt fra A Kind of Magic og The Show Must Go On til Don’t Stop Me Now, Radio Ga Ga, og selvfølgelig Bohemian Rhapsody!
Queen Machine fortæller en ny musikalsk historie med Symphonian Rhapsody, en historie der respektfuldt omfavner Queens musik, og giver den ny fylde og en fortryllende klassisk klangbund, som kun et vaskeægte symfoniorkester kan. Alle arrangementer er skrevet fra bunden i samarbejde med den danske orkesterdirigent Christian Baltzer, og den norske musiker og komponist Eirik Berge. Sammen med Queen Machine har de analyseret samtlige værker af Queen, og brudt dem ned i finere nuancer. Resultatet er en unik og gåsehudsfremkaldende oplevelse, der sætter Queens udødelige rocknumre i et helt nyt lys.
The bigger, the better; in everything
Symphonian Rhapsody er resultatet af mere end to års hårdt arbejde, der i første omgang kulminerede i et samarbejde og en turné med et af Danmarks fineste og mest legendariske orkestre, nemlig Danmarks Underholdningsorkester. Projektet var en bragende succes med mere end 28.000 solgte billetter, og blandt andet tre udsolgte koncerter i DR Koncerthuset i København.
Queen Machine gør aldrig noget halvt! Sammen med symfoniorkestret skaber de et nyt udtryk, de åbner op for en verden af musikalsk rigdom og historie, og bygger bro mellem Queens udødelige hits og orkestrets symfoniske lyd.
Som Freddie Mercury selv sagde det: “The bigger, the better; in everything“